Dåb

Dåb er et personligt og synligt ja til Jesus – og et vigtigt skridt i livet med ham.

Hvad betyder dåb?

I Haven døber vi mennesker, som selv bekender deres tro på Jesus Kristus. Dåben er ikke en præstation eller et bevis på, at man har styr på hele livet. Den er en respons på Guds nåde og et offentligt udtryk for, at man ønsker at følge Jesus.

I dåben begraves det gamle liv symbolsk, og et nyt liv med Kristus begynder. Samtidig står menigheden omkring dig og fejrer, beder og går med dig videre.

Hvordan foregår det?

Hvis du overvejer dåb, begynder det med en uforpligtende samtale med en præst eller leder. Her kan du stille spørgsmål, høre mere om dåbens betydning og tale om, om du er klar. Derefter aftaler vi forberedelse og en kommende dåbsgudstjeneste.